Gratis

Qubiqa & lego

Qubiqa

Beskrivelse

Qubiqa A/S er en velrenommeret virksomhed med en meget stærk markedsposition inden for automatiseringsudstyr til isoleringsbranchen såsom transportbånd, oprullere, pakke- og palleteringsanlæg, robotløsninger, el-styringer m.m.

 

I 1945 blev virksomheden grundlagt af Svend O. von Seelen på Esbjerg Havn under navnet Seelen. I dag ligger virksomheden, som nu hedder Qubiqa, i Morsøgade, hvor den råder over en kontorbygning på 1.800 m² og en produktion på 8.000 m². Det betyder, at hele processen - lige fra den første ide opstår og bliver omsat til tegninger og helt frem til den færdige maskine er færdigproduceret og samlet - sker på matriklen, og det kræver samarbejde og kreative hjerner! Qubiqa er eksperter i at løse kundernes udfordringer, hvilket stiller høje krav til innovation, intelligens, stabilitet og service. Alle disse egenskaber får eleverne brug får, når de bliver sat til at bygge Lego Mindstormers. De får lov til at slippe deres kreative kræfter fri, mens Qubiqas direktør Morten Seeberg kigger med og vurderer, om samarbejdet i grupperne under opbygningen af Lego Mindstormers ville holde i "det virkelige liv" i virksomheden.

 

Formålet er via "leg" at give eleverne en oplevelse af arbejdet i en virksomhed som Qubiqa. Det er ingen forudsætning, at eleverne har prøvet Lego Mindstormers før.

 

Besøget kan både bruges ift. fagene uddannelse & job, naturfag og samfundsfag men også som teambuilding for at styrke sammenholdet og forbedre samarbejdet eleverne imellem.

 

Kigger man på uddannelsesbaggrunden hos Qubiqas medarbejdere, finder man her ingeniører, elektrikere, mekanikere, maskinmestre, produktionsteknologer, industriteknikere, automatikteknikere, tekniske designere, produktionsteknologer, smede og montører

Aktiviteter

Program:

  • Velkomst og introduktion i kantinen 
  • Rundvisning – administration og produktion
  • Workshop - LEGO MINDSTORMERS
  • Afrunding og farvel

Mål

Handleplan for Job og Uddannelse, Esbjerg Kommune

  • At flere unge vælger erhvervsuddannelse som karrierevej
  • At erhvervslivet inddrages i de unges arbejde med at vælge uddannelse

Samfundsfag

Samfundsøkonomiske sammenhænge

  • Eleven har viden om erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel

Fysik og kemi

Produktion og teknologi:

  • Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud.
Sted
Qubiqa
Morsøgade 10
6700 Esbjerg

Henvend jer ved hovedindgangen.

Spørg efter Morten Seeberg, CEO

+45 28 92 00 65

mls [at] qubiqa [dot] com

Qubiqas hjemmeside

Tilmelding

Send datoforslag til Julie Skals, Erhvervsplaymaker.

Tilmelding
Tlf.nr. 20331395