En god start i skolen - kortere forløb

Beskrivelse

I dette forløb vil en dramalærer hen over 1 - 3 uger sammen med klasselæreren eller børnehavepædagogen arbejde med at etablere en god start for de nye elever ved hjælp af dramaøvelser- og aktiviteter, som bygger på leg, fantasi og indlevelse. Målet med forløbet er at skabe tryghed og tillidsfulde relationer, som eleverne kan bygge deres skolegang på.

Forberedelse

Partnerskaber mellem folkeskolens lærere, deres elever og Kulturskolens drama-og teaterpædagoger.

Indhold tilrettelægges i tæt samarbejde med den enkelte lærer i forhold til klassens/klassernes umiddelbare behov.

Mål

I samarbejde med folkeskolen at bringe drama- og teaterpædagogiske grundelementer i spil i folkeskolens daglige undervisning ( primært danskfaget) både som læringselement for alle klassetrin og som kompetenceudvikling for folkeskolens lærere.

At de deltagende folkeskolelærere generelt bliver i stand til at overføre drama - og teaterpædagogiske greb til de læringsmål, der er knyttet til folkeskolen og især danskfagets fire fokusområder – læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation og navnlig skærpet viden om, hvordan fagkombinationen af teater og dansk kan anvendes til udvikling af elevernes kommunikative færdigheder primært gennem arbejdet med kropslig erfaring med en tekst, kropssprog, opmærksomhed på kropslig empati og resonans. At den enkelte elev styrkes i udtryksglæde og livskraft i mødet med dramafaget.

Fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Tilmelding

Kontakt Mads Mørup

Tilmelding
Tlf.nr. 24963611