Improvisation- kort forløb

Beskrivelse

Få hjælp til at anvende improvisation i danskundervisningen.

Forberedelse

Partnerskaber mellem folkeskolens lærere, deres elever og Kulturskolens drama-og teaterpædagoger.

Indhold tilrettelægges i tæt samarbejde med den enkelte lærer i forhold til klassens/klassernes umiddelbare behov.

Mål

I samarbejde med folkeskolen at bringe drama- og teaterpædagogiske grundelementer i spil i folkeskolens daglige undervisning ( primært danskfaget) både som læringselement for alle klassetrin og som kompetenceudvikling for folkeskolens lærere.

At de deltagende folkeskolelærere generelt bliver i stand til at overføre drama - og teaterpædagogiske greb til de læringsmål, der er knyttet til folkeskolen og især danskfagets fire fokusområder – læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation og navnlig skærpet viden om, hvordan fagkombinationen af teater og dansk kan anvendes til udvikling af elevernes kommunikative færdigheder primært gennem arbejdet med kropslig erfaring med en tekst, kropssprog, opmærksomhed på kropslig empati og resonans. At den enkelte elev styrkes i udtryksglæde og livskraft i mødet med dramafaget.

Gennem improvisation styrker du dine elevers udtryksglæde, indlevelsesevne og deres evne til at bruge det kropslige og mundtlige udtryk.

Tilmelding

Kontakt Mads Mørup

Tilmelding
Tlf.nr. 76166500