Geometriske billeder

Beskrivelse

GEOMETRISKE BILLEDER - Et forløb om matematikken i billedkunsten.

Overalt opleves geometriske former i hverdagen: den firkantede bog, den trekantede husgavl og det runde cykelhjul.
Disse og andre geometriske former kan tegnes, regnes males, konstrueres og sammensættes til flotte geometriske billeder og skulpturelle former.
I forløbet vil eleverne introduceres til matematikken i billedkunsten og få kendskab til geometrien i kunstens verden.
I forløbet arbejdes der undersøgende og eksperimenterende med lineal og passer som værktøj og skaber med farvesætning egne billeder.

Forberedelse

Eleverne skal forud præsenteres for forløbet, så de har mulighed for at gøre sig tanker og ideer om indhold.
Vi arbejder med inspiration i billedkunstner Sophie Dupont, så en forud indgået introduktion til hendes værker, vil være en fordel.
Se mere her: http://www.sophiedupont.com/

Efterbehandling

Elevernes individuelle værker må tages med hjem efter forløbet. Eventuelle ufærdige værker kan færdiggøres hjemme.

Mål

  • At eleverne får kendskab til geometrien i kunstens verden.
  • At eleverne undersøger mulighederne i basisformerne trekant, firkant og cirkel.
  • At eleverne lærer, hvorledes man tegner og klipper andre geometriske former, bl.a. en oval, en trapez ol.
  • At eleverne med farvesætning af de geometriske figurer, vil kunne sammensætte egne billeder.

Undervisningen tager udgangspunkt i kompetencemålene for billedkunst, iflg. Fælles mål for billedkunstfaget, hvor eleven skal kunne udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder.

Inden for området maleri og collage berører forløbet følgende færdigheds- og vidensområder og -mål:

  • Eleven kan male ud fra idéer og oplevelser.
  • Eleven har viden om primær og sekundærfarve.
  • Eleven kan fremstille en collage med et tematisk udtryk.
  • Eleven har viden om materialers anvendelses- og udtryksmuligheder.

Inden for området billedkomposition berører forløbet følgende færdigheds- og vidensområder og -mål:

  • Eleven kan samtale om billeders opbygning og indhold.
  • Eleven har viden om billedopbygning og enkle fagord og begreber.
Tilmelding

Ved spørgsmål omkring forløbet eller tilmelding, kontakt koordinator Mads Mørup

Tilmelding
Tlf.nr. 76166500