Gratis

Vadehavet ved Digehytten

Børn leger på vaden

Beskrivelse

Digehytten er perfekt beliggende, når man vil undersøge Vadehavets dyre- og planteliv sammen med små ben, og der er mulighed for at få en formidler med på tur. 

Sammen med formidleren pakker I en cykeltrailer med de redskaber I vælger at bruge på jeres tur.

Oversigt over redskaber:

  • Lupglas
  • Hvide bakker
  • Gennemsigtige terrarier
  • Skovle
  • Greb
  • Små skovle
  • Spande
  • Rejehove
  • Insektnet
  • Bestemmelsesark til dyr fra vaden
  • Rafte til måling af vandstand ved tidligere stormfloder

Der er også waders til børn og voksne.

Vælger I at arbejde med Vadehavet, er det nødvendigt at kende til høj- og lavvande. Inden I booker, tjek da højvandskalenderen her. Hvis I vil arbejde med de dyr, som lever på vaden, så er det bedst at planlægge et besøg ved lavvande.

Har I flere dage i Digehytten, kan I vælge også at besøge Vadehavscentret.

Forberedelse

MitVadehav.dk ligger der et væld af opgaver om Vadehavet, som er udviklet til børnehaver. Her kan I finde inspiration til forberedelsen, turen til Vadehavet og efterbehandlingen hjemme i børnehaven.

Er I i tvivl, kan formidleren hjælpe jer med at udvælge de opgaver, som er relevante for jeres tur/ophold ved Digehytten.

Husk at tjekke højvandstidspunktet inden I booker. Den bedste tid at komme på vaden er +/- to timer før lavvande.

Mål

I forløbet arbejdes med følgende læreplanstemaer:

  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science

Myrthues læringstilbud og læringsrum benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så børnene kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Digehytten, MYRTHUE
Vester Bjergvej 4
6760 Ribe
Inspirationsmateriale

Kort over området ved Digehytten

Tilmelding

Ring eller mail til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tilmelding
Tlf.nr. 7616 8100