Gratis

Forløb over flere dage/flerdagsbesøg

Løbende børn på græsmark

Beskrivelse

Ved et flerdagsbesøg på Myrthuegård er der mulighed for fordybelse. I har således tid og ro til at tage på sansetur i skoven, gå på opdagelse på stranden, grave efter smådyr i vaden ved lavvande eller finde spor efter små og store dyr. I kan også beskæftige jer med historiske idrætslege eller lave mad over bål.

I vil være sammen med formidleren noget af dagen og være på egen hånd resten af tiden. Den første dag tager formidleren jer i mindre grupper på en rundvisning, så I får en introduktion til stedet. Bl.a. går vi forbi fårene og køkkenhaven. Derefter fordyber vi os sammen i et tema efter jeres valg.

Ved flerdagsbesøg skal I komme til Myrthuegård til et formøde, hvor opholdet og formidlingsturene planlægges i samarbejde med stedets formidlere.

Mål

I forløbet kan der arbejdes med alle læreplanstemaerne:

  • Alsidig personlig udvikling
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Kultur, æstetik og fællesskab
  • Natur, udeliv og science
  • Social udvikling

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så børnene kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Myrthuegård, MYRTHUE
Myrtuevej 39
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100