Sælerne i Vadehavet

Beskrivelse

Sæler er Danmarks største rovdyr og perfekt tilpasset et liv – dels på land og dels i vand. I Vadehavet lever der sæler året rundt. Det er hovedsageligt spættede sæler, men også gråsæler findes her. Sælerne bruger de forholdsvis uforstyrrede sandbanker i Vadehavet til at hvile og yngle på. Undersøgelser med mærkede sæler i Vadehavet har vist, at de bl.a. svømmer ud i Nordsøen for at fouragere. Sælerne i Danmark har igennem mange år været fredet og det har gjort dem mindre sky over for mennesker. Sammenholdt med det faktum at man ved lavvande kan bevæge sig ud over de tørlagte vader, giver det unikke muligheder for at opleve sælerne i deres naturlige miljø.

I naturskolen hører eleverne om den spættede sæls biologi og vi diskuterer forvaltning og bioetiske problematikker omkring sælerne i Vadehavet. Herefter tager vi til Mandø, hvorfra vi vandrer 2 km ud over vaden til sælbanken. Med kikkerter og teleskoper observerer og tæller vi sælerne.

Forberedelse

Se evt. filmen "Det store ta' selv bord" på mitvadehav.dk

Eksperimenter der evt kan laves på skolen:

  • Undersøgelse af varmetab med og uden isolering (fedt/smør)
  • Undersøgelse af dykkerrefleks hos elever (pulsfald, når panden kommer i koldt vand

Litteratur:

  • Om åndedræt og kredsløb, f.eks. ”Kroppen i fokus”, Hede et al. (2012) kap. 2 incl. temasiderne om ”Dykning og undervandssvømning”
  • ”Økologi og naturforvaltning”, Bagge Jensen et al. (2. udgave 2003) Nucleus s. 203-204
  • ”Fysiologi – fra molekyle til individ”, Falkenberg et al. (2004) s. 224-229
  • ”Marsk og Vade”, Kaskelot (1984) – om sælerne i Vadehavet s. 19
  • Dele af bogen ”Sælernes univers”, Lasse Fast Jensen (2011)
Efterbehandling

Bearbejd observationer og tællinger fra sælbanken. Debat/rollespil omkring forvaltning af sæler – turisten, fiskeren, biologen, repræsentant for Nationalparken. Hvor lever der ellers sæler i Danmark/Vadehavet? Hvad spiser sælerne- undersøgelse af fødevalg? Er der andre arter af sæler i Danmark – sammenligne med spættet sæl med gråsæl? Efterbehandling kan foretages hjemme på skolen og/eller på Vadehavscentret.

Mål

Kernestof, supplerende stof og faglige mål er givet for faget biologi, men øvelsen kan sagtens tilpasses fx de naturvidenskabelige grundforløb og bioteknologi

STX:

Kernestof, biologi:

  • Udvalgte dele af menneskets fysiologi, herunder muskler, blodkredsløb, åndedræt, samt hormonelle og neurologiske reguleringssystemer
  • Populationsbiologi
  • Økologi, herunder undersøgelse af et økosystem
  • Eksempler på undersøgelses- og analysemetoder samt statistisk resultatbehandling indenfor fysiologi
  • På C-niveau, er det undersøgelse af et økosystem med særlig fokus på forskellige organismers tilpasninger og deres livsytringer

Supplerende stof, biologi:

  • Biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge
  • Bioetiske problemstillinger

Faglige mål, biologi:

  • Gennemføre selvstændige observationer og undersøgelser og tilrettelægge eksperimenter såvel i laboratoriet som i felten, herunder vurdere risikomomenter og de sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier
  • Analysere og bearbejde data fra eksperimentelt arbejde samt bearbejde og formidle resultater fra biologiske undersøgelser

HF:

Kernestof, biologi:

  • Naturvidenskab i hverdagen
  • Miljø
  • Økologiske processer og deres betydning
  • Organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng

Faglige mål, biologi:

  • Foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet
  • Opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
  • Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

HTX:

Kernestof, biologi:

  • eksempler på samspil mellem arter
  • et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse
  • udvalgte organsystemers opbygning og funktion

Supplerende stof, biologi:

  • Biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge

Faglige mål, biologi:

  • planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier
  • opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
  • analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten
  • formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt
  • analysere og diskutere samfundsmæssige og bioetiske perspektiver i tilknytning til problemstillinger med biologisk indhold
Sted
Vadehavscentret
Okholmvej 5
6760 Ribe
Undervisningsmateriale

Øvelsesvejledningen kan findes på Vadehavscentrets hjemmeside.

Tilmelding

Skriv en mail til info [at] vadehavscentret [dot] dk for forespørgsel på tur.

Følgende oplysninger ønskes oplyst:

  • Ønsket tur, samt dato for hvornår turen ønskes afholdt
  • Skolens navn, antal elever og lærere samt klassetrin
  • Navn, e-mail og tlf.-nr. på kontaktperson
  • Skolens adresse og EAN-nummer

I må også gerne ringe til os på tlf. 75446161 og høre mere eller bestille en tur.