Gratis

Mikroskopi (5.- 6. klasse)

Elev undersøger celler med mikroskop

Beskrivelse

Vi indleder dagen med en snak om fotosyntesen og dens betydning for Jordens liv samt en introduktion til mikroalger og brug af mikroskoper.

Dernæst går vi til søen og henter prøver med bl.a. kiselalger. Vi går også i skoven og henter blade til mikroskopi af læbeceller.

Eleverne introduceres for kiselalgernes betydning for produktion af ilt, algernes livscyklus og betydning som producenter. Dernæst fordyber vi os i de indsamlede prøver, hvor eleverne finder kiselalger og undersøger læbeceller og grønkorn med mikroskoper. 

Forberedelse

Inden besøget kan I arbejde med brug af mikroskoper, men det er ikke en forudsætning.

Prøv at hente inspiration og find baggrundsstof til at arbejde med planter og træers fotosyntese på Skoven i Skolens hjemmeside.

Inden besøget afstemmer vi hvad I har arbejdet med og hvad vi på turen især skal have fokus på i forhold til fotosyntese og ånding.

Efterbehandling

I kan arbejde med en anden biotop som f.eks. Vadehavet, hvor eleverne anvender de færdigheder, de har tilegnet sig.

På Mit Vadehav finder I filmen ”Det store ta’ selv bord” som er en introduktionsfilm på knap 10 minutter. Vadehavet er et vigtigt spisekammer for bunddyr, fugle, fisk og sæler. I filmen møder I en række af Vadehavets naturvejledere, der behandler emnerne fødekæder og biodiversitet både let og overskueligt - fra alger og bunddyr til fugle og sæler.

Mit Vadehav finder I en ydermere en opgave, der beskriver den arbejdsmetode der anvendes under forløbet. 

Mål

I forløbet arbejdes med følgende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder:

Natur/teknologi
Efter 6. klassetrin

Undersøgelse: Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse

  • Natur og miljø

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Myrthuegård, MYRTHUE
Myrtuevej 39
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100