Gratis

Skovsøen (3.-4. klasse)

Elever tegner smådyr fra søen

Beskrivelse

Tag med naturvejlederen på tur til skovsøen og fang smådyr. 

Naturvejlederen fortæller om de enkelte dyr, og eleverne inddrages i formidlingen. Herefter tegnes dyrene, og der skrives om de dyr, vi har fanget.

Vi indlægger naturvidenskabelige undersøgelser ift. dyrenes levevis.

Eleverne skal også sortere dyrene efter naturfaglige kriterier. Vi medbringer stereolup, så dyrene kan ses i stor forstørrelse. Vi snakker tilpasning, og der gives eksempler på tilpasning ift. respiration og levested.

Forberedelse

Snak med eleverne om de kriterier, der bruges til sortering af de dyr, vi kan fange i skovsøen. Du kan som lærer evt. læse kompendiet ferskvand på Clio Online som optakt til besøget. Afhængig af klassetrin vil vi berøre de emner, du kan læse om i teksten.

I klassen kan I evt. holde haletudser i tiden op til eller efter besøget. Læs mere om hvordan på Skoven i Skolen

Efterbehandling

På skolen kan eleverne læse mere om de dyr, de fangede, og de kan beskrive et eller flere af dem i detaljer. Desuden kan de inddele dyrene i grupper efter den måde, de trækker vejret på.

Mål

I forløbet arbejdes med følgende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder:

Natur/teknologi
Efter 4. klassetrin

Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

  • Undersøgelser i naturfag
  • Naturen lokalt og globalt

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Guldager Naturskole, MYRTHUE
Guldager Stationsvej 105
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100