Gratis

Svampe (7.- 9. klasse)

Sortering af svampe efter art

Beskrivelse

I Guldager Plantage findes der mange svampe, og vores svampeture tager derfor udgangspunkt i svampens biologi:

- Hvad er en svamp, og hvordan vokser den?

- Hvad er hyfer, mycelium og frugtlegeme, og hvad er deres funktion?

Eleverne får lov til at finde forskellige svampe, og vi bestemmer nogle af dem. Vi vil også lede efter hyferne, så eleverne forstår svampens eksistensgrundlag. Svampe kan ikke lave fotosyntese som planter, så de er afhængige af at leve i symbiose med eksempelvis træer eller nedbryde grene og andet i skovbunden. Vi sætter således fokus på svampens funktion som snylter.

Desuden vil vi snakke om svampens gode og dårlige egenskaber for mennesker, og vi vil komme ind på hvordan vi mennesker har udnyttet svampe gennem tiderne.

På svampeturen medbringer naturvejlederen bestemmelsesnøgler og svampebøger.

Forberedelse

Hvis I ønsker at tilberede svampe på Trangia, kan I med fordel medbringe svampe, fx Kantareller eller Østershatte. Finder vi nogle spiselige rørhatte på svampeturen, kan de fint steges med. Det kan også anbefales at medbringe lidt løg og et stykke brød at servere svampene på.

Når eleverne er på svampetur, skal de arbejde med kopier fra følgende links:

Danske svampe - svampe for dig

Saml forskellige svampe

Beskriv en svamp

Beskriv en rørhat

Beskriv en støvbold

Beskriv en poresvamp

Bestemmelseskort til vigtige grupper af storsvampe

Bestemmelseskort til vigtige slægter og arter af rørhatte

Bestemmelseskort til grupper og vigtige arter af skørhatte

Find sporefarven med et sporekast

Efterbehandling

I kan med fordel fortsætte svampejagten i skolens nærområde. Lad eleverne finde og bestemme svampe, som de dernæst får til opgave at tegne og skrive navne på svampens enkelte dele,. På den måde kan de bedre huske, det de lærte på svampeturen.

Mål

I forløbet arbejdes med følgende kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål:

Biologi
Efter 9. klassetrin

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

  • Økosystemer

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Guldager Naturskole, MYRTHUE
Guldager Stationsvej 105
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100