Gratis

Vadehavets dyreliv (3.- 4. klasse)

Fiskeri i Vadehavet

Beskrivelse

Størstedelen af livet i Vadehavet gemmer sig i vadebunden. Eleverne skal på denne tur derfor grave efter dyrene i vaden, og naturvejlederen tegner og fortæller i felten. Vi snakker om tilpasning og vadehavets fødekæde. Hvordan kan dyrene overleve en tørlægning af området 2 gange i døgnet? Hvordan udnytter fuglene Vadehavets dynamik?

Vi fanger de arter, der lever oven på vaden og i de frie vandmasser som hesterejen, strandkrabben og sandkutlingen, og eleverne skriver deres egen artsliste fra dagens besøg. Det giver lejlighed til at følge op på klassen, og vi har derfor udarbejdet et kompendium med de vigtigste dyr i vores del af Vadehavet. Suppleret med andet materiale kan det være udgangspunkt for en lille rapport med tegninger.

Når vi går på vaden med elever, er oplevelsen vigtig. Vi har også lupper og andet udstyr med. Det er vigtigt, eleverne lærer gennem det, de gør, så det bedre kan lagre sig som viden. Derfor er eleverne i denne aldersgruppe meget aktive efter en fælles introduktion.

Vi har udarbejdet lokale Vadebingoplader, så eleverne alene eller i grupper kan ”udfylde” dem.

I forbindelse med forløbet vil vi komme i berøring med følgende Verdensmål:

14.2: Inden 2020 skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at undgå væsentlige negative indvirkninger, bl.a. ved at styrke deres modstandskraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og produktive have.

Forberedelse

MitVadehav.dk finder du mange forskellige opgaver, der kan passe til jeres fokus. På dette klassetrin spiller sortering en større rolle, så måske snakker I om dette, inden I besøger os. Eleverne skal indsamle og bestemme dyr, så du kan evt. introducere bestemmelsesarkene på Mit Vadehav.

Forbered disse emneord med eleverne: Hav, vade, strand, højvande, lavvande og temperatur. Du kan finde relevante øvelser hertil på Mit Vadehav.

Efterbehandling

De forskellige faktaark på Mit Vadehav giver anledning til gode snakke om de dyr, vi fangede samt deres tilpasning til livet på en lokalitet, der skal veksle fra hav til ørkenlignende tilstande.

Mål

Natur/teknologi
Efter 4. klasse

Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

  • Undersøgelser i naturfag
  • Naturen lokalt og globalt

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Myrthuegård, MYRTHUE
Myrtuevej 39
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100