Science Learning Lab er et ideværksted. Her er lys i pæren og plads til at være nysgerrig, opfindsom og kreativ. Fejl er velkomne, for det er modet til at eksperimentere og lege, der skaber læring og viser vejen til nye løsninger. Børn og voksne arbejder sammen om at beskrive og forsøge mulige løsninger og evaluere dem løbende.
Et skræddersyet forløb i Science Learning Lab kan byde på bekendtskab med teknologiforståelse, engineering, novel engineering, legende og kropslig matematik, makerkultur eller designprocesser mm.
Måske skal vi sammen åbne elevernes øjne for at inddrage andre former for teknologi, end de mest kendte, som præsentationsformer i fx projektarbejde, dansk, historie…?
Booker I et skræddersyet forløb, aftales form og indhold i dialog med læringskonsulenten forinden.
I forløbet arbejdes med de kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder, der aftales i forbindelse med planlægningen.
Der skeles til gerne til udvalgte verdensmål og det 21. århundredes kompetencer.
Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring