Gratis

Robotter automatisering & effektiv produktion

Beskrivelse

Klassen arbejder med robotteknologi og Vestfrost Solution med fokus på, hvordan virksomheden arbejder med robotteknologi og automatisering. Som lærer kan du bruge dette forløb om robotter i din undervisning, da forløbet passer til de faglige mål for Fysik/kemi i 7. - 8. klasse. ​

Undervisningsforløbet opfylder en række Fælles Mål under Produktion & Teknologi i Fysik/kemi i 7. - 8. klasse, og kan derfor bruges direkte ind i undervisningen. Det bidrager dermed til den fællesfaglige naturfagsprøve ved FP9. Derudover opfylder forløbet en række Fælles Mål for Uddannelse og job i udskolingen. Se nærmere i Lærervejledningen.

Gennem forløbet vil eleverne:

  • Få viden om den teknologiske udvikling
  • Prøve at analysere produktionsprocesser og bryde en proces ned i enkelt-dele (procesforståelse)
  • Få viden om robotter og sensorer
  • Prøve at kode i Scratch eller lignende
  • Designe deres egen produktionsproces
  • Besøge en lokal industrivirksomhed
  • Få viden om de roller og arbejdsopgaver, der findes i industrien

Undervejs i forløbet får eleverne indblik i, hvad der skal til for at arbejde med robotter i dag, samt hvilke uddannelsesveje der kan lede derhen. Eleverne arbejder med at analysere produktionsprocesser og får en forståelse for både udfordringerne og mulighederne ved automatisering. Dette undervisningsforløb er således et bidrag fra virksomhederne og DA til Uddannelse og job samt Åben Skole. Forløbet giver alle elever en almen viden om det private erhvervsliv og dermed det samfund de indgår i. Det bidrager endvidere til elevernes teknologiforståelse.

Aktiviteter

Undervisningsforløbet har samlet set et omfang på 7 ugers undervisning hvor virksomhedsbesøget er medregnet. Det er beregnet ud fra to Fysik/kemi-lektioner pr. uge. Sammenlagt er der 12 lektioner på skolen á 45 minutter. Virksomhedsbesøget varer ca. 2,5 time ekskl. transport.

Forberedelse

Chancen for, at besøget bliver en god oplevelse for alle parter, stiger betragteligt, hvis eleverne er godt forberedte og kender planen for besøget. I højre side finder du Lærervejledningen, hvor du blandt andet kan læse mere om undervisningsforløbet og forberedelserne til virksomhedsbesøget. Virksomhederne har fået en tilsvarende vejledning, den kan du også se i højre side.  

Mål

Den faglige baggrundsviden, opgaveløsningen og virksomhedsbesøget bidrager til opfyldelse af en række Fælles Mål for fysik/kemi på 7.-8. klassetrin samt det timeløse fag Uddannelse og Job.

Produktion og teknologi

  • Eleven kan undersøge fødevareproduktion
  • Eleven har viden om næringsstoffer og tilsætningsstoffer i fødevarer
  • Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder
  • Eleven har viden om råstoffer og produktionsprocesser
  • Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser vedrørende elektronisk og digital styring
  • Eleven har viden om elektroniske kredsløb, simpel programmering og transmission af data
  • Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg
  • Eleven har viden om forsynings-, rensnings- og forbrændingsanlæg
  • Eleven kan designe modeller for teknologiske processer, herunder med it-baserede programmer
  • Eleven har viden om teknologiske processer i landbrug og industri
  • Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund
  • Eleven har viden om metoder til udvikling af tekniske løsninger
  • Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling
  • Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud
  • Eleven kan beskrive sammenhænge mellem råstoffer, processer og produkt
  • Eleven har viden om teknologi i industri og landbrug
  • Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed
  • Eleven har viden om teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget
Sted
Vestfrost Solutions
Falkevej 12
6705 Esbjerg
Undervisningsmateriale

Lærervejledning

Lærerark

Elevark

Videolinks