På en vandretur med vejleder gennem Esbjergs gader møder eleverne lokaliteter, hvor spændende episoder udspillede sig i modstandskampen under Besættelsen.
Eleverne arbejder parvis på turen med lydoptagelser gennem QR-koder på egne telefoner og opdager, at deres eget lokalområde spillede en meget vigtig rolle. F.eks. besøges Vandtårnet, hvorfra eleverne kan skue ud over havnen og dermed let forstå, at området med det store bunkerbyggeri i undergrunden havde kæmpestor, strategisk betydning for besættelsesmagten, og dermed var et ”hotspot” for modstandsbevægelsen.
Tilbage på Esbjerg Museum ses små film med personer, hvis tilhørssteder er besøgt på vejen. Herefter arbejder eleverne parvis med at koble de nye, faglige begreber til filmene.
Arbejd med faglige begreber, som skal bruges under forløbet. Se filen "Modstand i Esbjerg - vigtige begreber".
Eleverne arbejder parvis og bruger én af deres egne telefoner (samt earplugs).
Arbejd med den lille QR-bog (som bruges under forløbet og tages med hjem til skolen) og de tilhørende faglige begreber.
I forløbet arbejdes med følgende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder:
Historie efter 6. klasse
Kronologi og sammenhæng: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Historiebrug: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum
MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Modstand i Esbjerg - vigtige begreber
Ring eller send en mail til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.