Gratis

Målstyrede regnorme (1.- 2. klasse)

En barnehånd med 5-6 stk. regnorme

Beskrivelse

Eleverne skal i dette forløb finde og undersøge regnorme og dermed eksperimentere med levende regnorme, inden de sættes ud igen.

Udgangspunktet er, at eleverne finder regnorme, så I er nødt til at arbejde med dette forløb på den rigtige årstid – forår eller efterår, da sommeren oftest er for tør. Når eleverne har fundet en del regnorme, skal de udføre forskellige forsøg. 

Der arbejdes naturvidenskabeligt med dyrene suppleret med den viden naturvejlederen har om regnormens liv. Forsøgene stilles op ude, og så skal eleverne i grupper undersøge regnormen på kryds og tværs. Derved erfarer de en masse om regnormen og dens liv.

I forbindelse med forløbet vil vi komme i berøring med følgende Verdensmål:

15.1: Inden 2020 skal der sikres bevarelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer på land og i ferskvand og deres tjenesteydelser, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.

Forberedelse

Det er en god idé at læse lidt om regnormens betydning, inden I kommer. Der findes letlæste bøger til børn, bl.a. Regnormen, en lille fagbog om regnormen for de første læsere.

Der er også godt med baggrundsmateriale på Skoven i Skolen

Når vi undersøger regnormene skal vi arbejde med sammenligningsord, så I kunne inden besøget:

  • Prøve at måle forskellige ting. Lav jeres egen målesnor eller en målepind. Undervejs anvende sammenligningsord som lang, længere, længst og kort, kortere og kortest.
  • Prøve at lege med andre sammenligningsord i forhold til størrelse, antal, masse (vægt), bredde og tykkelse.
Efterbehandling

Efter besøget kan I arbejde videre med regnorme ved at lave en ormekuvette og fodre ormene i klassen. Find inspiration hertil på Skoven i Skolen

Mål

I forløbet arbejdes med følgende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder:

Natur/teknologi
Efter 2. klassetrin

Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

  • Organismer

Perspektivering: Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag 

  • Organismer

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Myrthuegård, MYRTHUE
Myrtuevej 39
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100