Gratis

Juletur i Guldager Naturskole

Beskrivelse

På en juletur i Guldager Naturskole vil I opleve ægte julestemning inde og ude. Vi går på tur i Nisseskoven, og her kan eleverne finde spor efter skovnissen og høre julehistorier.

Er eleverne for store til skovnisser, starter dagen i jernalderhuset med bål og fortællinger om julens traditioner – og lidt om julenissen, som for længe siden ikke var en rar julemand.

Inde i Naturskolen kan vi lave praktiske aktiviteter, nissehoveder i træ, mærkesedler til julegaven pyntet med valnødder eller små mus med brug af naturens materialer. 

I kan også medbringe æbleskiver, som kan give varmen efter en tur i skoven.

Mål

I forløbet arbejdes med følgende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder:

Historie

Efter 6. klassetrin

Kronologi og sammenhæng: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

  • Kronologi, brud og kontinuitet 

Efter 4. klassetrin

Kronologi og sammenhæng: Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv

  • Familie og fællesskaber
  • Livsgrundlag og produktion

Billedkunst

Efter 2. klassetrin

Billedfremstilling: Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder

  • Skulptur og arkitektur

Dansk

Efter 2. klassetrin

Fortolkning: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

  • Oplevelse og indlevelse

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Guldager Naturskole, MYRTHUE
Guldager Stationsvej 105
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100