Genforeningsbussen 2020

Beskrivelse

Genforeningsbussen har siden årsskiftet besøgt over tres skoler i Danmark og Sydslesvig og fortalt om grænser, mindretal og kulturmøde. En ny aftale mellem Museum Sønderjylland og Grænseforeningen gør, at femten flere skoler får mulighed for at få bussen på besøg. Budskabet og formidlingen er det samme – men som noget nyt tilbyder bussen også en dialog med skolerne om, hvordan der kan arbejdes videre med grænselandets erfaringer og knyttes værdifulde kontakter mellem unge i Danmark og unge syd for grænsen. Genforeningsbussen kører videre - velkommen ombord!

Formål

Besøget skal give eleverne indblik i livet i grænselandet - både før og nu - og trækker tråde til aktuelle debatter og tematikker. 

Det betyder at eleverne stifter bekendtskab med det dansk-tyske mindretals historie og de udfordringer og samarbejder, det gennem tiden og frem til nu kaster af sig.

Eleverne prøver kræfter med de dilemmaer, der kan opstå som følge af samarbejdet og grænseopdelingen, og opnår gennem samarbejdsøvelse forståelse for grænselandets historie og nutidige gensidige afhængighed.

Er du i tvivl om, hvad vores Genforeningsbus indeholder og hvilke undervisningsforløb vi tilbyder, så læs mere her: https://msj.dk/genforeningsbussen/ samt her: https://msj.dk/hvad-indeholder-genforeningsbussen/

Tilmelding

Kontakt projektleder Helle Nordentoft hurtigst muligt på mail heno [at] msj [dot] dk eller mobil 2189 7709, da dagene hurtigt fyldes op. 

Tilmelding
Tlf.nr. 21897709
Tilmeldingsfrist
26.10.2020