Gratis

Dissektion og mikroplast i havet (4.-10. kl.)

Dissektion af fisk

Beskrivelse

Dette forløb kan begynde med en tur på vaden. Ved brug af rejehov (4.-5. klasse) og/eller trækvod (6.-9. klasse), som eleverne trækker på lavt vand, prøver vi at fange nogle af de fisk, der lever i Vadehavet. Måske er vi heldige at fange nogle af Vadehavets mindre fisk som kutlinger eller silde- og rødspætteyngel.

Ved stranden indsamler vi opskyl med henblik på at kigge nærmere på mikroplast.

På Myrthuegård dissekerer eleverne fiskene, som vi har indkøbt. Det vil oftest være sild, vi dissekerer. Vi kommer omkring sammenlignende anatomi ift. mennesket og taler om tilpasning, fødeoptag og levevilkår. Eleverne tegner undervejs og arbejder med sproglige begreber knyttet til dissektion og anatomi.

Vi kigger på det indsamlede opskyl fra stranden med fokus på mikroplast. Vi filtrerer mikroplast, kigger på mikroplast i stereolup og kommer omkring konsekvenserne for fisk i forhold til mikroplast, fødeoptag og fødekæder.

Kontakt os for at aftale vægtningen mellem dissektion og plastikproblematikken.

Forberedelse

I kan få inspiration og faktaviden om dyrene på vaden på hjemmesiden Mit Vadehav.

I kan evt. snakke om fiskens indre organer - og deres funktion. Læs side 6 og 7 i Naturkanon - fisk.

Efterbehandling

Arbejd videre med dyrene i Vadehavet. Find inspiration her.

Mål

Natur og teknologi
Efter 4. klasse

Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

  • Undersøgelser i naturfag
  • Naturen lokalt og globalt
  • Organismer

Eleven kan deltage i dissektion af dyr

Kommunikation: Eleven kan kommunikere om natur og teknologi

  • Ordkendskab

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Myrthuegård, MYRTHUE
Myrtuevej 39
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100