Når vi arbejder med botanik, er vi i felten under hele besøget.
I køkkenhaven finder vi spiselige plantedele og har fokus på rødder, stængler, blade, knopper, frø og frugter.
Ved hjælp af enkle undersøgelsesmetoder med kasteringe skal eleverne finde og undersøge vilde planter med fokus på farver og former.
Med iagttagelsestegning og lup undersøger vi planters opbygning.
Vi kan samle vilde planter, og dagen kan afrundes med at bage urtebrød i vores stenovn.
Som inspiration anbefaler vi se et frø spire.
Om efteråret kan der arbejdes med spredning af frø samt dyrespredning af frø og frugter.
Eleverne kan arbejde med at fremstille deres eget herbarium.
Børnehaveklasse
Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen
MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring