Gratis

Jul på Midtgård

Nisse i vognen

Beskrivelse

OBS: Fuldt booket i 2020!

Nisse Funder ligger på høloftet og snorker. Han har hele natten haft travlt med at drille bondemanden og han har puttet forskellige skøre ting i foderspandene.

Børnene ankommer til gården, hvor vi sammen går rundt og fodrer grisen, ænderne og gæssene. Undervejs finder vi de forskellige rekvisitter Nisse Funder har gemt, og sammen undrer vi os og brygger små julehistorier om dyrene. Vi snakker om hvad vi godt kan lide at spise ved juletid og der bliver sunget julesange.

Efter fodringen byder vi velkommen i den lune julestue. De forskellige værksteder introduceres, og der julehygges med forskellige små juleaktiviteter.

Formål

I forløbet arbejdes der med følgende læreplanstemaer:

  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Kultur, æstetik og fællesskab

Myrthues læringstilbud og læringsrum benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så børnene kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Midtgård - et økologisk formidlingssted, MYRTHUE
Ravnsbjergvej 6
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100