På Myrthuegård har vi en flok får, der afgræsser arealerne omkring gården.
Alt efter årstiden vil jeres besøg indeholde fodring og pasning af fårene og årstidens gøremål.
Under en markvandring undersøger vi, hvilke planter fårene spiser.
Børnene kan arbejde med forarbejdning af uld som filtning eller primitiv vævning.
Vi kan tilbereder smagsprøver fra vores egne slagtede får.
Sidst i maj og først i juni skal fårene klippes. En sådan dag klipper naturvejlederen et får.
Som optakt til besøget er det en god idé at snakke og læse om husdyr, herunder får, og deres betydning før og nu (mad, tøj, afgræsning). Læs gerne faktaarket om Får på Mit Vadehav.
I kan få råuld med hjem, som kan anvendes kreativt. Arbejder I med at fremme naturen på jeres legeplads med fx fuglekasser, kan ulden hænge ude til redebygning. Prøv at finde andet materiale i naturen, som har samme isolerende egenskab som uld, og som kan holde fugleunger varme i en rede.
I forløbet arbejdes med følgende læreplanstemaer:
MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så børnene kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring